Kager


Nøddesnitter




Ingredienser:
40 stk

MØRDEJ
300g mel
75 g malede hasselnøddekerner
1 stort æg
100 g sukker
2 tsk vanillesukker
150 g smør eller margarine

FYLD
5 spsk honning
ikke flydende
100 g smør
125 g sukker
200 g høvlede mandler

ENDVIDERE
bagepapir
ca 1 spsk mælk
100-150 g overtrækschokolade

Fremgangsmåde
Start med mørdejen.Bland melet med de malede nøddekerner i en skål. Lav en fordybning i midten, kom ægget heri, drys sukker og vanillesukker
over og fordel ovenpå små stykker smør/margarine. Hak alt med en kniv og ælt derefter dejen hurtigt sammen. Læg den i en plastpose i køleskabet i
godt 1 time.
Udrul dejen ca. 2 mm tyndt på bagepapir med et stykke klar folie over. læg dejpladen (ca 30 x 38 cm) med bagepapir på bagepladen og
pensl dejen med mælk. Bland til fyldet honning, smør og sukker i en gryde og smelt alt sammen under omrøring. Tilsæt mandelskivrne giv blandingen et opkog
og tag gryden fra varmen. lad fyldet køle af i et par minutter og smør den på dejen - lad en godt fingerbred kant være fri hele vejen ryndt,
så fyldet under bagningen ikke løber ud på bagepladen. Sæt kagen i den 180-200 g varme ovn og bag den i ca. 20 min.
Lad kagen køle lidt af på bagepladen, før den med en skarp kniv deles i trekanter. læg stykkerne på bagerist og lad dem blive helt kolde.
Og så kommer fidusen, der gør de lækre nøddesnitter til bagværk helt som fra den professionelle konditor. Smelt chokoladen i vandbad i en skål
og dyp hver kages spidser i chokolade. Stil kagerne køligt, til chokoladen er stivnet, så er nøddesnitterne serveringsklare. De holder sig fint i en
tætlukket dåse.




Sidst Uploadet:
Saturday March 16 2024 06:03:19

Sidst Redigeret:
4-2-2021



218