Middage


NATMAD Gullaschsuppe med gratinerede ostetoasts




Ingredienser:
8-10 personer

500g oksekød i MesterKvalitet i små tern
200 g bacon i tern fra Den gode smag
4 hakkede løg
2 spsk. rosen paprika
2 tsk. stødt spidskommen
2 ds. Bon Appetit hakkede tomater
1½ liter oksebouillon
8 soltørrede tomater i strimler
½ kg kartofler i små tern
Salt peber
Creme fraiche

GRATINEREDE OSTETOASTS:
8-10 skiver toastbrød
100g reven emmentaler
40 g groft hakkede chilinuts fra Trope Snack
2 spsk. persille



Fremgangsmåde
Oksekød, bacon og løg brunes i en stor gryde. Krydr med paprika samt spidskommen, og tilsæt tomat, bouillon og soltørrede tomater. Lad suppen koge for svag varme i 30 minutter. Kom kartofler i små tern ved, og kog i yderligere 20 minutter.
Smag suppen til med salt og peber. Drys med hakket persille.
Bland revet emmentaler, chilinuts og hakket persille. Fordel blandingen på toastbrødene, og gratiner dem i ovnen under grillen, til osten er gylden.
Server de gratinerede ostetoast til den rygende varme suppe. Kom evt. lidt creme fraiche i suppen.
TIPS. Suppen kan med stor fordel laves dagen før.




Sidst Uploadet:
Saturday March 16 2024 08:29:06

Sidst Redigeret:
4-2-2021



213