Middage


Tomater Intense




Ingredienser:

8 blommetomater
Olivenolie
Balsamico
Akacie honning
Tørret oregano
Flagesalt
Frisk timian

Fremgangsmåde

Blommetomaterne skylles og skæres derefter i skiver med en skarp kniv. Cirka en centimeter tykke skiver, så der kan laves fire skiver af hver blommetomat.
De yderste ender kasseres, så du har flotte og lige skiver, der ikke står og vipper.

Læg tomatskiverne på en bageplade med bagepapir, som du kan se på billedet længere nede.

Dryp så lidt olivenolie på hver skive, derefter en lille klat balsamico og akacie honning, inden du krydrer med tørret oregano og flagesalt (eller almindelig salt).

Bag tomatskiverne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have 15 minutter.

Servering
Tag forsigtigt de intense tomater over på et lille fad, og pynt med lidt frisk timian.

Fadet med tomaterne serveres som tilbehør til retter med kød.




Sidst Uploadet:
Saturday March 16 2024 08:29:08

Sidst Redigeret:
4-2-2021



180