Forretter


Lakse-tatar




Ingredienser:
Syrnet fløde 2 pers

1 dl. piskefløde
salt ,peber
1 spsk. citronsaft

Tatar
250 g. fersk laksefilet
1 spsk. citronsaft
1 spsk. oliven olie
ca. ½ chalotteløg, i bitte små tern
1 spsk. fintskåret purløg
salt og friskkværnet peber
1 salathoved
evt. dildkviste til pynt

Tilbehør: Grovflute eller surbrød


Fremgangsmåde
Smag fløden til med salt og friskkværnet peber og hæld den i en lille,
flad skål. Hæld citronsaften dråbevis jævnt ud over flødens overflade,
men rør ikke rundt. Lad fløden trække en halv times tid til den er tyknet lidt.
Det ser man ved forsigtigt at løfte den ene side af skålen. Skær laksen af skindet og skær alt det brune kød væk på skindsiden.
Skær laksen i små stykker og hak dem i hånden med en god, skarp kokkekniv.
Laksen kan også findeles i food-processor, men pas på at den ikke bliver til puré,
den skal have en god struktur med små stykker i. Rør den hakkede laks sammen med olie, citronsaft,
finthakket løg (ikke for meget) og fintskåret purløg og smag yderligere til med salt
og friskkværnet peber. Skyl og tør salatbladene og skær dem i fine strimler.
Anret laksetataren enten i ægform med en lille buket salat ved eller bredt ud på
frokosttallerkener med en krans af salatstrimler omkring. Dryp fløden over salaten
og pynt evt. med dildkviste




Sidst Uploadet:
Thursday November 18 2021 22:10:21

Sidst Redigeret:
2-2-2021



2