Maren Laustdatter
Blid og rolig hensovet i Døden i Lille Aarbjerg den 4. April 1889 efter 6 Måneders Sygeleje, 76 Aar gammel
Denne enkes Liv, som nu er tilendebragt her paa Jorden, vil viselig bringe mange
flere Minder frem ikke alene i denne stille Time, da Slægt og Venner, Børn og Børnebørn er
samlede for at ledsage hende til Graven, også siden ville Minderne komme frem.Og I hen-
des efterladte Børn vill nok kunne mindes Eders Moder alle Eders Dage med ?, ret mange
? for, hvad hun har været for Eder i Eders spæde Barndom og indtil hendes sidste salige
Ånde; og der kan stedse være en stor Trøst for Eder at det kunne ?, at hun hensov,
givende sig med foldede hænder Gud i Bold?rolig og blid som til en stille hvile med Sindsro
og Tilfredshed efter Møje og Anstrængelse.
Naar et Menneskets Liv er til Ende her paa Jorden, da formå vi, som blive tilbage
mange Gange bedre at indse, hvad vi tabte end hvad vi havde, hvoraf vi må lære hvor nød-
vendig Det er for os at bære over med vore Børn og Medmennesker, som ikke straks kunne fatte
og ? vor Godhed imod dem, medens vi er hos dem. Det gode man har, påskønner man
sjælden for meget, selv om man ikke er ?, som man savner det gode, man har haft.
Dette til Påmindelse for os, som endnu lever og ånder hernede i denne tågede Verden, ny-
dende Guds mange Slags dode og velsignede Gaver både i Legeme og Sjæl. Lad os mere
og mere ved alle Guds Tilskikkelser lære at takke Gud for alle Ting i Vorherre Jesu Navn.
At minde en trofast opofrende Moder bringer et stort savn og et tomt rum ikke alene i huset,
som hun forlader, men i Sjæl og Sind. Det tomme Rum i huset kan vel i nogen Måde
udfyldes af andre Mennesker her, hvor ældre Børn lever i Ægteskab, men det tomme Rum i
Sjælens Øje kan kun udfyldes af Troen og håbet om et saligt Gensyn. Lykkelige er I, om
I nu således ved Guds Råde kunne føle Eder forvissede om den skønne Genforening med
Eders hensovede kære Moder I himmelsk Herlighed og Glæde. Forvisningen om at være et
Guds Barn, benådet ogelskelig er det største Gode der kan gives et Menneske hernede. Lyk-
keligt det Menneske, som når så vidt, ja lykkeligt det Meneske, som stræber derefter i Ånd
og Gandhed?, i Bøn og i Arbejde. Guds nd skal vidne med vor Ånd om, at vi er Guds
Børn. Lykkeligt det Menneske, som tror på Jesu Kristus, det skal viselig ikke se Døden ende-
lig; i denne Tro skal dette livløse Legeme, som her glemmes i denne Stiste? og som snart sænkes i
Jorden en Gang opstå, i hvilket linder ved Jesu Røst. De ville ikke roses eller rose nogen
for gode Gerninger, hvorved Saligheden ikke kan vindes, dog skal det ikke forglemmes, men
fortsat berøres og berømmes, at denne kvinde overgik mange kvinder i Nøjsomhed,Arbejds-
somhed og Udholdenhed. Hun blev Moder til 7 Børn, hvoraf 2 er døde. Hun var 2. Gange
gift
og 2 Gange Enke. Hun bortkaldes fra Samlivet med 2 af hendes Sønner og
en Sønnesøn og 4 Børnebørn i Lile Aarbjerg, hvor hun havde levet i
mange År. Gus være hende
nådig for Jesu Kristi Skyld. Amen
|
