Ingen af os lever sig selv. og Ingen høre sig selv; thi både derfor vi leve, leve vi Herren, og derfor vi dø.
 dø vi Herren : altså er vor Død som vort liv Herrens. Og uagtet Døden kommer til alle Mennesker,
kommer den dog i fagre forskellige Skikkelser. Til nogle Mennesker kommer Døden i et Nu, i et Øjeblik og kalder dem uventet bort herfra uden forudgåede Sygdom eller Svaghed, men til andre Mennesker kommer Døden i en mere venlig Skikkelse, når den kommer til den Syge og Svage eller til den, der af Alderdom er blevet træt af Jordelivet og længes efter at komme hjem til Herren.--- I en sådan venlig Skikkelse
kom Døden til den Mand, om hvis Båre vi i Dag er forsamlede. Han havde jo levet her på Jorden
så længe, at han var bleven både træt og svag, hvorfor han også i sin sidste Tid længtes efter at komme herfra og hjem til Herren.Derfor være du O Gud! Lovet og takket, at du hjemkaldte ham ved en rolig og stille Død.Hans vandring her på Jorden var stille og beskeden og i sin Gerning var ha flittig og tro og i hjemmet, hvor han gerne opholdte sig, gjorde han alt for at gavne og glæde sin hustru og Børn.---
Som gammel Mand overdrog han sin Ejendom og sit Arbejde til yngre hænder, til en af sine Stedsønner, og hos denne Søn gik den Gamle og hans Hustru og rundt og så til, medens Tiden gik godt og rolig for dem.--- Nu håber vi, at hans lange Liv her på Jorden i Kristi Kirke var ham en Forgård og en Indgang til Livets evige Hellige ? og at han der ufortrødent nyder Freden og Glæden.---I dette
håb sige hans Søn og 2 Døtre tilligemed begge Stedsønner ham det sidste Farvel her i Hjemmet og takker ham for al hans faderlige Kærlighed. Også hans Hustru takker ham for al den Opofrelse og Kærlighed, han viste hende, ligesom og for, at han trofast delte Livets Sorger og dets Glæder med hende i alle de mange År, Gud forundte dem at leve med hinanden.

 
 
Amen