I de midtjydske kirkebøger fra ældre tid og ligeledes i de ældre folketællinger ser
man ikke sjældent, at en bonde tituleres hosekræmmer eller strømpehandler.
Man kan da gå ud fra, at det drejer sig om mænd, der i deres yngre dage har
drevet forretning i København, men siden er vendt tilbage til hjemstavnen og
ved siden af landbruget har købt bindetøj op. Grev Fr. L. Molkte fortæller i
1758,1 at overalt i Hammerum herred bor der hosekræmmere, der har udstået
deres lære i København, som er 6 år, og en del af dem har borgerskab
sammesteds. De indkøber så til de københavnske hosekræmmere alle de
strømper, de kan få, og oversender dem i læssevis til København, hvorfra en del
sendes til andre provinser, og en del til Norge, Sverige og Polen. Præsten Niels
Blicher skriver i 1795,2 at i nabosognene til Vium, Lysgård herred, bor 5
hosekræmmere, som far penge tilsendt fra deres principaler i København til at
rejse omkring og indsamle strømper, som sorteres og indpakkes, for så i store
læs at bringes til Aarhus, hvorfra de med skib føres lige til København.
Mange steder samledes man efter tur i de forskellige hjem for at strikke om
kap, fortælle historier og synge, som St. St. Blicher har beskrevet det i »Æ
Bindstow«. Det var festligt at være mange, og så kunne man også spare på lyset
derhjemme. Lysene blev støbt af okse- og fåretælle ved slagtningerne om
efteråret, og så skulle de vare hele året til næste støbning. I de enkelte hjem var
alle i gang med at karte, spinde og strikke, selv småbørn i femårsalderen måtte i
gang med bindehosen. Det kunne hænde, at manden i huset snoede sime eller
bandt riskoste, men ellers måtte også mandfolkene i gang, og ingen gik nogen
steder uden at have bindehosen i hånden. Det gjaldt om at have så meget som
muligt færdigt, når opkøberen kom for at hente det. Der kunne tjenes lidt ekstra
til de mange skatter og afgifter. Mange tog også selv uldpakken på ryggen og
gik ud for at sælge rundt omkring i landet. Det var et stort område i
Midtjylland, hvor strikkeriet florerede, især dog i Hammerum og Lysgård
herreder. Den her omhandlede slægt stammede da også fra Hammerum herred,
og en gren af den slog sig ned i Lysgård herred.
Hosekræmmerslægten Royen
I Sunds sogn i Hammerum herred finder vi nordvestligt i sognet stednavnet
Røgen, således stavet på generalstabskortet, men udtalen var og er Røjen. Det
er herfra slægten har sit kendingsnavn, som har været stavet på forskellige
måder de steder, slægten har opholdt sig: Roien, Roin, Royn, Røyen eller som
her Royen. I en beskrivelse af Sunds sogn fra 1600 tallet fortælles, at der
dengang lå 2 gårde i Røgen, men siden lå der 7 gårde så tæt, at der kun var en
smøge mellem nogle afdem.3 1 1688 beskrives de 2 gårde som værende lige gode
i ager og eng, jorden bestående afsand og nogen muld på rød al. Der regnedes
10 læs kærhø og græsning til 10 høveder på en skarp hede. Hartkornet for begge
gårde 4-5-1-. Den ene gård ejedes af si Bage Bagesens arvinger i Ribe og
fæsteren her hed Olle Christensen, den anden ejedes af Ahlefelt på Herningsholm
med fæsteren Peder Christensen.4 Ved forskellige mandtal i sognet
nævnes der flere personer i Røgen, blandt andre i 1689 Christen Madsen og i
1699 Mads Christensen.
Stamfaderen til den slægt, der her skal omtales, er højst sandsynligt den i
mandtallet 1689 nævnte Christen Madsen. Han er i mandtallet opført med
kone og 1 ildsted. Konens navn far vi ikke at vide, men da en søns ældste barn
blev kaldt Kiersten, er det vel sandsynligt, at hun har heddet Kiersten. Der dør
en Kirsten Christensdatter 1680, men da manden nævnes med kone i 1689, er
det nok snarere Kirsten Pedersdatter død 1689 begr. 11.8., 63 år gammel.
Alderen er måske lige høj nok, da hun føder et barn 1674. Christen Madsen
døde 1704, begr. 23.5., 75 år gammel.
Desværre er den gamle Sunds kirkebog ret mangelfuld. Den begynder 1670,
men slutter så i 1710 for først at begynde igen 1758, så det er vanskeligt at fa
sammenhæng mellem de forskellige slægter. Endvidere mangler der hist og her
et blad i den gamle kirkebog, og flere steder har præsten glemt at indføre navn
ved dåben og aldersangivelse ved begravelsen. Der er indført to børn af
Christen Madsen, et dødfødt 1672 og et uden navn 1674, det ses ikke om det er
en dreng eller en pige.
Da Christen Madsen tilsyneladende er den eneste med fornavnet Christen i
Røgen på den tid, er der sandsynligvis tre, måske fire børn, født før kirkebogen
begynder, der kan tillægges ham. De to er indført med bryllup, mens den tredie
og måske fjerde uheldigvis må være gift i en tid, hvor der mangler et blad i
kirkebogen. De mulige børn er:
Maren Christensdatter, gift 24.1.1686 i Sunds m. Simon Pedersen Sneptrup. De
boede i Sneptrup i Ørre s. og var faddere til brødrenes børn.
Peder Christensen, gift 18.6.1696 i Sunds s. med Maren Olufsdatter, vel datter af
Oluf Christensen. De boede i Røgen.
Mads Christensen, som omkring 1697 blev gift med Karen Pedersdatter. De boede
ligeledes i Røgen.
{Kirsten Christensdatter fra Simmelkjær, sikkert gift med Peder Andersen, er
måske også en datter. De er begge faddere hos de to brødre.)
|
