Mads Christensen er blandt mange andre indblandet i en retssag om
mandtallene i Sunds sogn.5 Gården, Mads Christensen havde i fæste, ejedes
af Laurs Nielsen Schophus, som selv kom til stede i retten og forsvarede sin
bonde mod beskyldningen vedr. mandtallet. Mads C. var først vidne i en
sag om præstegårdens mandtal; men senere kom han selv i forhør om,
hvorvidt han selv eller en søn havde gården i fæste. Mads C. svarede, at
både han og hans søn Peder Madsen havde stedet i fæste. Præsten Hr.
Søren Svendstrup spurgte, om ikke Mads C. ved sidste mandtal havde
angivet at have afstået gården til sønnen, fordi han ikke længere selv kunne
tåle at gøre arbejde og havde en dårlig arm, og derfor havde foresat sig at
ville leve resten af sin tid med sin kone i stilhed, til hvilket han ikke kunne
undvære en hest for i sin alderdom at fortjene uden skam sit brød for sig og
sin hustru. Mads C. blev nu spurgt, hvorfor han ikke kunne undvære en
hest og svarede hertil, at han jo undertiden købte et par hoser eller flere,
undertiden til sin husbond og undertiden til sin søn i København, hvorved
han kunne fortjene lidt. - I et senere retsmøde kom det frem, at Mads C. i
otte år ikke havde kunnet gøre noget arbejde, hverken ved at slå hø eller
meje korn, fordi hans venstre arm var ødelagt, så at han ikke helt kunne
gøre nytte af den. Vidnet Oluf Pedersen, som havde tjent hos Mads
Christensen, blev spurgt, om ikke Mads C. var en bemidlet mand, som
brugte hosekræmmeri og var frisk nok til at rejse rundt og bruge sin handel,
hvortil vidnet svarede ja. Om Mads Christensens hustru svarede vidnet, at
i hun var frisk og før, mens han var hos dem. - Videre i forhøret skulle oplyses, om Mads C. og sønnen spiste sammen, om de delte avlingen o.s.v.
- Sagen ses ikke afsluttet, så måske er den blevet forligt
|