6. Christen Madsen Royen, * 1702 Sunds s., dbt. 7. maj, f 1759 Sjørslev s., begr.
1. marts. Forpagter Sahlholt, Herning s. til 1. maj 1752, derefter bosat
Gjellerup s. og senest 1754 forpagter Risbak, Sjørslev s. - ~ Kirsten
Sørensdatter, * ca. 1711, f 1776 Sjørslev s., begr. 28. juni.
På grund af manglende kirkebøger de steder, Christen Madsen Royen har
opholdt sig, har det ikke været muligt at finde ud af, hvornår og hvor han er
gift eller hvor de ældste børn er født. Han er dog sporet forskellige steder.
Således skrev han i 1734 under som vitterlighedsvidne på et dokument
mellem sognepræsten Hr. Anders Danielsen Torning i Vium sogn og seign.
Laurs Nielsen Schophus på Marsvinslund.6 Da Laurs N. Schophus åbenbart
har ejet den gård, Mads Christensen Royen havde i fæste i Røgen, kan
sønnen muligvis have været ansat hos denne, der på den tid ejede
Marsvinslund.7 Han kan måske have boet i Vium sogn, men der mangler
kirkebog for den tid. I 1740’rne var han forpagter i Herning sogn på gården
Sahlholt, der hørte under Herningsholm.8 Her er fire af hans børn født i
tidsrummet 1741-1749. Han kaldes i Herning for Christen Sahlholt, og
hans kone er som fadder kaldt Kirsten Sahlholt. I ekstraskatlisten 1743
nævnes han som hosekræmmer og skal betale 4 rdlr. Han er åbenbart
fraflyttet gården til 1. maj 1752 og er sandsynligvis flyttet til Gjellerup sogn,
hvor han nævnes i et register på Landsarkivet i Viborg som Christen
Madsen Roin i Gjellerup.9 Men et par år senere træffer vi ham som
forpagter af gården Risbak under Aunsbjerg i Sjørslev sogn. I 1754 nævnes
han som fadder i Sjørslev kirkebog og er da sikkert bosat i sognet. Børn: 4.
slægtled, nr. 9-16.
|